Gudstjenester for alle

Mød kirkens præster

Hvad betyder gudstjenesten for dig?

Sara Marie Søgaard Jensen

 Sognepræst

Kan du fortælle lidt om dig selv? 

Jeg er opvokset i Silkeborg, Alderslyst-området, i en familie bestående af to forældre og to storebrødre. Begge forældre har erhvervsuddannelser som henholdsvis elektriker og ernæringsassistent. Hvor mine brødre er journalist og ejendomsmægler. Så en længere akademisk uddannelse lå ikke nødvendigvis i kortene for mig, især ikke med min lettere ordblindhed og min talblindhed, men ikke desto mindre var det sådan en jeg fik. Jeg begyndte på Aarhus Universitet i 2014 på teologiuddannelsen og det var som hånd i handske. Da jeg havde færdiggjort pastoralseminariet, tiltrådte jeg mit første embede på Fyn. Nu er jeg så endelig tilbage i den gode jyske muld og glæder mig til mit nye virke i Thorning-Grathe-Vium sogne. 

Hvorfor blev du præst? 

Det var lidt af en tilfældighed jeg blev præst. Det var et fag der længe havde haft min interesse, faktisk helt tilbage til fjerde klasse, men det var ikke et fag jeg troede det var mig muligt at læse. Man skulle have tysk på gymnasialt niveau og det vidste jeg, at jeg ikke skulle have. Da jeg havde færdiggjort gymnasiet og haft et sabbatår, så var det tid til at finde en uddannelse. Og teologi blev ved med at spøge. Så jeg søgte ind, for nu havde de åbnet op for at man kunne komme ind både med spansk og fransk, og jeg kom ind. Og med det var jeg landet på den helt rette hylde og så var der ikke længere nogen tvivl om at jeg skulle være præst. Jeg skulle være præst fordi jeg gerne ville være der for folk. Både i livets gode stunder, men også de svære. Jeg ynder at være et lyttende øre og en støtte man kan læne sig op ad. Ligeledes ville jeg gerne have mulighed for at tale kristendommen ind i det moderne menneskes liv. Vise at Jesu visdomsord også er relevante for os den dag i dag.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst? 

Jeg holder meget af kerneopgaverne. Gudstjenesterne, dåb, konfirmation, vielser, bisættelser. Dog er det mest de to yderpunkter, dåb og bisættelser, der rammer mig. Begyndelsen på livet og afslutningen på det. En god start og et smukt farvel. 

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag? 

At være der for det enkelte menneske. At være til stede og være synlig. At kunne tale ind i det moderne menneskes liv. At kunne være en ramme for alle livets store følelser som kan være svære at rumme inde i sig selv. Nogle gange er det rart at vide at man har et sted at gå hen med de følelser, at kunne tale om dem, at nogen lytter uforbeholdent. Det er folkekirkens vigtigste opgave i dag.

Mikael Holst Kongensholm

Sognepræst

Kan du fortælle lidt om dig selv? 
Jeg hedder Mikael Holst Kongensholm og er årgang 1979. Jeg er født og opvokset på en gård i Vestjylland nord for Skjern, syd for Hanning, midt i den skønneste natur. Jeg har studeret og arbejdet 13 år i København og snart boet i Midtjylland i et par håndfulde år. Jeg vil nok altid være vestjyde, men jeg er også blevet virkelig glad for det her område, de mennesker og det liv, som er her. Jeg bor i Hinge sammen med min kone Lise og vores tre børn omgivet af marker, skov,bakker og sø. I min fritid holder jeg af at læse avis og bøger, se på fugle i haven, gå en tur, lege med
mine børn eller blive klogere på hvilken belgisk øl, jeg bedst kan li’.

Hvorfor blev du præst? 
Jeg troede egentlig ikke, at jeg skulle være præst. Jeg syntes ikke, at jeg passede til det billede, som jeg havde af, hvordan en præst var. Men i løbet af mit teologistudium blev jeg mere og mere åben for at prøve det af, og til min store overraskelse er jeg blevet virkelig glad for det.

Hvad holder du mest af i dit virke som præst? 
Jeg holder meget af processen med at forberede en gudstjeneste: vælge salmer og skrive prædiken. Det er ikke altid let, og det bliver ikke altid helt, som jeg havde håbet. Men nogle gange lykkes det godt og sammen med organist, kirketjener, kirkesanger og menighed får vi skabt et rum, en tid, som er fyldt med ånd, håb og mening. Det gør mig glad. Jeg sætter også stor pris på samtaler i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse eller begravelse, eller når jeg tilfældigt har en snak ved køledisken, mens jeg køber litervis af mælk. Vi mennesker er vel på mange måder forholdsvis ens, men vores livshistorier er godt nok forskellige, og det er virkeligt interessant at lære mennesker og deres historie bedre at kende. Indimellem får jeg anledning til at fordybe mig i et emne, fordi jeg skal holde en tale eller stå for en sangaften, og det er som regel ret givende: at sætte sig ind i noget og så formidle det.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
Jeg tror, at Gud har noget at sige til os, uanset hvor i livet vi er og uanset, hvad vi tænker og føler. Som præst og som kirke er det vores opgave at være med til at pege på Gud og opfordre mennesker til at lade ham få plads i dagligdag og hjerte. Det er noget, jeg også selv har brug for at blive opfordret til, for det sker ikke af sig selv.