“BUSTER” - om at tegne sig ud af en sorg

“BUSTER” - om at tegne sig ud af en sorg

“BUSTER” - om at tegne sig ud af en sorg

Torsdag 5. februar 2026, kl. 19:00
sognehus, Blichersvej 31, 8620 Thorning

Et ærligt og rørende foredrag om tab, sorgens mange ansigter og vejen tilbage til livet gennem kreativitet.

Tegner Rasmus Julius mistede i 2012 sin far til kræft og præcis en måned senere, sin spæde søn, Buster. Verden styrtede i grus og han vidste ikke, hvordan han skulle håndtere sorgen.

Først syv år senere da Danmark lukkede ned, begyndte han pludselig at tegne sin sorg. En proces, der nu er blevet til den anmelderroste grafiske roman "Buster".

I foredraget deler Rasmus sin rejse fra tab og tavshed til en proces, hvor tegninger blev hans sprog. Han fortæller om tabuer, far-søn-relationers betydning og ikke mindst troens rolle i hans proces. Det er ikke kun en historie om at miste, men også at finde tilbage til livet.

Rasmus Julius er 56 år og er bosat i Kolding.

Det bliver et foredrag med nærvær, sårbarhed men også et foredrag som hylder livet og de små ting i livet.

Foredraget er gratis at deltage i. Der serveres kaffe, the og kage for 25 kr.

ALLE er velkomne.

Du vil måske også kunne lide...

Thorning-Grathe-Vium Pastorat

Blichersvej 31A 
Thorning

8620  Kjellerup 

Sognepræst Sara Marie Søgaard Jensen
Tlf.: 2452 1888

Mail: saje@km.dk


Træffes ikke mandag