I skrivende stund i slutningen af april er der noget tid til sommermånederne endnu. Men jeg har tænkt på dem nogle gange. For det er en skøn årstid, en af de bedste, med bare tæer i sandaler, koldskål og is i massevis, lange lyse aftener og et væld af blomstrende planter.

Men det er også den periode på året i mit arbejde som præst, hvor der er mest stille. Forårets mange helligdage, som kan føles som et stort bjerg, når de er forude, er forhåbentlig godt besteget og fejret. Og selvom sommertid er bryllupstid, så er der ofte noget mere luft i kalenderen. Måske tid til at få ryddet op på kontoret eller tid til at få læst nogle teologiske bøger. Tid til at få tænkt lidt længere frem end bare næste søndag. Tid til at få vendt tanker og erfaringer med kollegaer. Kort sagt: tid til fordybelse!

For mange er selve sommerferien også netop en tid til fordybelse. Der er bøger, der skal læses. Der er puslespil, der skal lægges. Der er brætspil, der skal spilles. Sommerferien er masser af tid. Tid til alt det, der ikke lige blev tid til i en travl hverdag, hvor det hele hurtigt kan blive lidt overfladisk. Vi får gjort det vigtigste, måske endda det meste, og vi forsøger at gøre det hele så godt, vi kan. Men vi får måske ikke talt så meget og så dybt, som vi  egentlig gerne ville. Måske ikke tænkt så meget over, hvorfor vi egentlig taler, handler og lever lige på den her måde.

Men det kan der blive i sommerferien, og vi længes efter fordybelsen med hinanden eller med en afslappende aktivitet. Vi har brug for det. Især i en verden, som forandrer sig ganske stærkt og til tider overvælder os med mange nyheder især af den dårlige slags. Fordybelsen kan være et værn mod modløsheden og forvirringen, et reservat, et helle, vi kan opsøge og gå på opdagelse i.

Jeg har små børn og har opdaget, hvor godt det er at fordybe sig i noget sammen med dem. Vi har sammen læst en masse i Sigurd Barretts bøger om Danmarkshistorien og hørt sangene. Selvom jeg synes, jeg havde nogenlunde godt styr på historien, har jeg virkelig lært meget. Vi har sammen hørt musik, alt lige fra MGP til TV-2 og har forsøgt at forstå sangene og fundet på danse til dem. Vi har sammen læst bøger om traktorer og kigget meget på dem på markerne. Vi har sammen læst om dinosaurerne, og jeg forstår efterhånden godt mange børns fascination af dem. De er virkelig imponerende og lidt mystiske.

Fordybelse er at gå på opdagelse i et univers. Gerne sammen med andre. Og  måske kunne de her urolige og omskiftelige tider være en god anledning til at gå på opdagelse i kristentroens univers, vores danske kulturs rødder? Der er masser af måder at fordybe sig i det på. Vi kan læse i Bibelen sammen med andre og diskutere det, vi læser. Vi kan følges ad til gudstjeneste og tale om den bagefter; hvad var godt, hvad var sært? Vi kan sammen tage til foredrag og sogneaftener.

Eller vi kan simpelthen vove at stille naboen eller vennen spørgsmålet: Hvad tror du egentlig på?

God fornøjelse med fordybelsen og god sommer!

Sognepræst

Mikael Holst Kongensholm