Prædiken til Sidste søndag i kirkeåret d. 23. november 2025

Prædikentekst: Matthæusevangeliet 25,31-46

Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«

Prædiken:

De ord af Jesus, vi lige har hørt, kaldes traditionelt for verdensdommen. En dag kommer Menneskesønnen igen for at sætte sig på sin herlighedstrone og dømme verden. Folkeslagene skal samles foran ham og dømmes, fårene skal skilles fra bukkene. Det er nu, at regnskabet skal gøres op.

De mennesker, som har handlet kærligt, skal skilles fra dem, som ikke har handlet kærligt.

Har den sultne fået noget at spise?

Har den tørstige fået noget at drikke?

Har flygtningen eller migranten, som er flyttet til byen, fået besøg og hjælp til MitID?

Har den hjemløse fået varmt tøj og tæpper, så han kan klare vinterkulden?

Har den syge fået hjælp til det, hun ikke kan overskue?

Har den kriminelle fået besøg i sin ensomhed og skyld i fængslet?

De mennesker, som har handlet kærligt, skal skilles fra dem, som ikke har handlet kærligt.

De, som har handlet godt, får evigt liv.

De, som ikke har handlet godt, får evig straf.

Det er en dom efter, hvad der er blevet gjort eller ikke gjort.

Det er på sin vis til at forstå. For det virker til at være et system, som hænger sammen.

Gør vi godt, får vi godt igen.

Gør vi dårligt, får vi dårligt igen.

Og der er jo noget om det.

Hvis vi smiler til andre, så er der en god chance for, at vi får et smil tilbage.

Hvis vi inviterer andre på en kop kaffe, så kan det sagtens ske, at vi får en invitation tilbage en dag.

Hvis vi stemmer på en politiker, kan det nemt ske, at de gør noget godt for os.

Det, vi giver, det får vi igen. Det kan virke som et system, som hænger sammen. Et retfærdigt system. Og det passer jo godt med Gud, for Gud er retfærdig. Det siges tit om ham i Bibelen.

Så skal vi lære af Jesu ord om verdensdommen, at det, vi giver, det får vi igen? Giver vi godt mod andre, så giver Gud os godt?

Nej, det er ikke det, vi skal lære af ordene om fårene og bukkene.

Der er noget sandt over, at det, vi giver, det får vi igen. Også i forhold til Gud. Tilgiver vi andre, så tilgiver han os.

Men vi kan og skal ikke lave et helt system, et retfærdighedens mønster, ud af den her beretning. I så fald ender vi i det, som buddhismen kalder karma. Gør vi godt mod andre, så gør de godt mod os. Og derfor: sker der noget godt for os, så er det jo fordi, vi har handlet godt. Så kan vi blive stolte. Og sker der ondt mod os, så er det fordi, vi har handlet ondt. Og så kan vi bryde sammen, for så er det alt sammen vores egen skyld.

Det danske band TV-2 giver i sangen ”Som i himlen” en beskrivelse af tanken om, at det man gir, er det man får. Og de siger: Det er business. Det er ikke kærlighed.

Det er business. Altså, det er forretning, det er handel, det er noget for noget, det er øje for øje og tand for tand. Det er kold handel. Det er ikke kærlighed.

Så når Jesus taler om verdensdommen, er det ikke meningen, at vi skal lave et retfærdighedssystem, en måde at leve på, hvor det, man giver, er det man får. For det er ikke kærlighed. Det er ikke kristen tro.

I stedet så skal den her beretning minde os om tre ting.

For det første, at Gud er ikke ligeglad med verdens lidelse. Der er op mod 25 millioner mennesker i Sudan, som sulter eller har hårdt brug for hjælp. 25 millioner mennesker. Det er fire gange så mange, som der bor i Danmark. Det har fyldt meget lidt i nyhederne de sidste par år på grund af krigen i Ukraine eller Gaza, og det har slet ikke fyldt de sidste par ugers tid på grund af valgene til byråd og regionsråd. Det er tankevækkende, at 25 millioner menneskers sult og nød kan fylde så lidt i vores bevidsthed. Vi tænker ikke ofte på det, og det kan der være mange gode grunde til.

Men Gud tænker på hver enkelt lidende i Sudan og alle andre steder. Han er ikke for optaget, han er ikke ligeglad. Han tænker på den, der sulter, tørster og fryser. Han tænker på de mange, som der bliver gjort forfærdelige ting mod.

Han tænker på dem i det her øjeblik. Hver eneste en af dem. Og han er ikke ligeglad. Han er ikke ligeglad.

Og en dag på dommedag vil han dømme retfærdigt. Heller ikke der vil han være ligeglad. Derfor skal vi afstå fra hævn. Gud skal selv dømme retfærdigt. For han er ikke ligeglad.

Beretningen om verdensdommen vil også sende os ud. Når Gud ikke er ligeglad med lidelse, skal vi heller ikke være det. Vi kan måske ikke gøre så meget over for at standse krig og vold i Sudan, men vi kan hjælpe og se de mennesker, vi har tæt på os.

Den syge nabo.

Den sørgende arbejdskollega.

Den stressede ven.

Det er let at gå forbi hinanden. Gud ønsker, at vi standser op. Ser, lytter, hjælper, trøster.

For det tredje vil beretningen også minde os om, at Gud mener det alvorligt. Vores liv er alvorligt, det kan ikke leves om. Vores ansvar for hinanden er vigtigt, vi kan ikke bare lade de andre lide og være ligeglade.

Jesus minder os om, at fortabelse er en risiko. Det er muligt at leve et evigt liv væk fra Gud.

For Gud vil en dag dømme ikke kun voldsmændene i Sudan og de diktatorer, som starter krige. Han vil en dag dømme alle folkeslag. Han vil fælde retfærdig dom over alle mennesker.

Men hov, ender vi så alligevel i retfærdighedens system, hvor det handler om at gøre godt mod andre, så Gud kan gøre godt mod os og ikke dømme os til fortabelse?

Skal vi frygte det fortabelsens sted, som er malet på mange kalkmalerier, for eksempel her i Vinderslev Kirke? Det ser ikke rart ud.

Mange kirker har kalkmalerier af verdensdommen med fortabelsen til den ene side og himmelen til den anden. I midten er Menneskesønnen, Jesus Kristus. Han er klar til at dømme. I sin venstre hånd har han meget tit et sværd. Det er retfærdighedens sværd. For han vil dømme retfærdigt. Han er ikke ligeglad med lidelse. Det er sandt.

I sin højre hånd har han meget tit en blomst. Det er en lilje, og det er nådens lilje. For han kommer ikke kun for at dømme retfærdigt. Hvis han kun var retfærdig, så ville det være business, karma, et ukærligt system.

Men han kommer for at være nådig. Han kommer for at give os bedre, end vi har fortjent. Han er kærlig. Han er ikke karma. Han er Kristus, som deler ud af Guds store kærlighed, for han har selv vundet den til os. Han døde på korset for alt det onde, vi gjorde, og alt det gode, vi aldrig fik gjort.

Han døde for de brød, vi aldrig fik rakt de sultende og de besøg, vi aldrig fik givet til den ensomme.

Han er en nådig dommer. Han er kærlig dommer.

Han kommer med retfærdighedens sværd i sin venstre hånd for at dømme retfærdigt. For Gud er ikke ligeglad med verdens lidelser, og det skal vi heller ikke være. Han kommer med nådens lilje i sin højre hånd. For Gud er ikke karma, business eller handel. Han er kærlighed, og han giver os meget mere, end vi har fortjent.

Det er værd at bemærke, at nådens lilje er i højre hånd og retfærdighedens sværd er i venstre hånd. I et bibelsk univers er højre vigtigere end venstre, for eksempel sætter Kristus sig efter sin himmelfart ved Guds højre hånd, hæderspladsen.

Nåden vejer tungere og er vigtigere end retfærdigheden. Sådan skal kalkmalerierne nok forstås, sådan skal verdensdommen nok forstås, og sådan skal livet leves.

Gud give os lykke og gode råd, sin nådes lys os tilsende!

Sognepræst Mikael Holst Kongensholm 
Gudstjeneste i Grathe Kirke