Prædiken til Helligtrekonger søndag , d. 04. Januar 2026

Prædikentekst: Joh 8,12-20

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

Prædiken:

For de fleste danskere er julen slut den 27. december og allersenest nytårsaften. Granguirlanderne på gader og stræder er for længst pillet ned, og ingen kunne nogensinde drømme om at spise endnu en klejne. Men i virkeligheden slutter julen først den dag, hvor vi fejrer helligtrekonger som jo altså er i dag. Men hvordan er det nu lige med disse hellige tre konger? Pudsigt nok kan vi slet ikke finde tre hellige konger i Biblen. Vi finder derimod nogle vise mænd fra Østerland.

Disse vise mænd er magere, eller stjernetydere, og en dag tydede opdagede de en funklende ny stjerne på himlen og tyndere dette som et tegn på, at en ny konge er blevet født. Stjernen leder disse vismænd hen til en faldefærdig stald i Betlehem, hvor de i en halmstrøet krybbe finder det lille Jesusbarn. Den nye kongesøn. Ikke en jordisk kongesøn som de fejlagtigt først antog, men derimod den himmelske kongesøn der lyste for dem som en lille stjernesol. De tilbeder den nyankomne Messias og beriger ham med, for datiden, dyre gaver. Disse fornemme gaver var så kostbare, at man måtte være af meget fin stand for at have råd til dem. Nok netop derfor har disse vismænd fået titlen som værende konger for det var nærmest kun folk i det sociale lag der havde råd til så fine gaver som guld, røgelse og myrra nu engang var. Men hvorfor var det netop disse tre ting Jesusbarnet skulle have? Jo, guld var et kongemetal og viste, at Jesus var himlens kongesøn. Røgelse som blev brugt i rituelle handlinger, var tegn på, at Jesus var Guds søn. Myrra var kendt både som parfume og som en salve, og denne symboliserede de lidelser, som ventede Jesus.

Og som de vise mænd tydede den nye stjerne på himlen som et tegn på en kongesøn, og gaverne der hver symboliserer et element af Jesusbarnet, så repræsenterer de helligtrekonger også noget i sig selv. For en gammel middelalderlig legende beretter, at de helligtrekonger som hed Kasper, Melchior og Balthazar, kom fra hver sin verdensdel. Østen, Afrika og Europa. De kom således ikke fra Israel og var dermed ikke af jødisk afstamning. Dette blev set som et tegn på, at Jesus åbenbarede sig som Guds søn for mennesker i hele verdenen.

Jesus var altså derfor kommet til jorden for alle menneskers skyld. Magerne tydede altså hvad der åbenbarede sig for dem. Og ligeså gør vi når vi går ind og tolker på dagens evangelielæsning. Man kan da føle sig helt vis når man sidder og tolker og tyder. Men hvad er da visdom? Mange vil nok tænke visdom som værende en klog person. En person som har styr på tingene og som kan svare på selv de allersværeste spørgsmål. Ja, visdom synes nærmest som at være blevet synonym med viden. Men det er altså ikke én og samme ting.Visdom er noget man er, mens viden er noget man har. Og de helligtrekonger havde da begge dele. For visdom er da blandt andet at kunne tænke i etiske og moralske helheder. Og dette må man sandelig sige, at de helligtrekonger udviste idet de ikke tog tilbage til Herodes for at berette om den kongesøn de havde mødt.

De undrede sig over hvorfor Herodes var så interesseret i dette lille liv. Ja, de fik sågar en åbenbaring i en drøm om ikke at tage tilbage til den jordiske konge. Og visdom begynder nu engang altså med en undren. Det sagde den gamle græske filosof Sokrates. Der starter det. En undren, men hvad så derefter? Jo, visdom har meget med erfaring at gøre, men det har også at gøre med vores opførsel og måden vi er sammen med andre mennesker på, mener forfatteren Birgit Meister. Hun uddyber det yderligere med begreber som eftertænksomhed og omsorg for andre. Hvad der da lige netop kan synes at mangle i vores verdenssamfund. Vi formår ikke længere at tilsidesætte os selv, se ud over os selv. Vi er alt for fokuseret på viden, klogskab, at vi ganske simpelt glemmer visdom. Lige så vel som vi glemmer distinktionen imellem disse to, viden og visdom. For der er altså ingen som helst sammenhæng mellem visdom og en formel akademisk uddannelse. Vi lægger ganske enkelt alt for meget vægt på det analytiske og vil gerne sætte tal på alting. Vi vil simpelthen bare ikke høre tale om den anderledes form for klogskab, som visdom jo er, for så ville vi være nødt til at inddrage vores intuition og erkendelse og ikke forlede os kun på beviser. 

Ja, man kan fristes til at sige at videnskaben synes at have vundet over visdommen.Vi er gået hen og er blevet et fakta- og bevisbaseret samfund. Og det er både på godt og ondt. Kan noget ikke længere påvises, bevises, og faktatjekkes, så er det ikke længere et gyldigt grundlag for noget. Og det har konsekvenser. Visdommen er forsvundet og med sig har han taget vores sprog. Og nu vil de ældre sjæle herinde nok tænke, at det næste jeg vil sige er noget vås, men tillader vi os selv at anskue det med ungdommens øjne vil man tydeligt kunne se hvordan det er den triste sandhed. Vores mange folkekære ordsprog og mundhænd begynder at blive fremmede for os. De glider ud af vores erindring og vores sprogbrug sammen med visdommen.

For netop disse ordsprog og mundhæld var i sin tid basis for visdom. Ja, det beskrives endog på Google hvordan ordsprog og mundheld er korte, vise sætninger, der udtrykker almengyldige sandheder om livet, ofte med billedsprog. Og mange af vores ordsprog og mundheld stammer da fra Biblen. Så med sig ud af vores bevidsthed tager visdommen både vores ordsprog og mundheld, men da også vores tro.

Visdom i bibelsk forstand er en gennemreflektering af ordsprog, der er sat ind i Israels teologi. Det er til dels et sæt leveregler, men det er også et livtag med de store spørgsmål i livet, der er sat ind i en sammenhæng, hvor Gud er skaberen.

Visdommen er forankret i troen på Gud, og troen på Gud er den platform, vi reflekterer ud fra. Og i dag lyder det indledende spørgsmål, men visdommen, hvor finder man den? Lige meget hvor Job spørger og ser efter, lyder svaret, at den ikke er at finde der. Og lige meget, hvad han vil give for at få visdommen i eje, kan den ikke erhverves for alverdens kostbarheder. Kun Gud kender vejen til den. For han ser det usynlige, og hans øjne rækker til jordens ender, og han ser alt under himlen. Og visdommen ser Gud. Visdom er da ikke beretning. Det er ikke målbar intelligens. Visdom er ikke kompliceret. Visdom er det egentlige.

En egentlig visdomssætning kunne måske lyde således: | kan ikke tjene både Gud og mammon. Det synes måske at lyde som en selvfølgelighed, men vi fortsætter alligevel efter gammel vane, med at forsøge at gøre det alligevel, som om intet var hændt. Hvor din skat er, vil dit hjerte være. Har du en stor formue, giver den dig bekymringer om, hvordan du passer bedst på den. Hvem af jer kan da lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Når din skat derimod er i himlene, går den ikke til, og du er fri for bekymringer. Det er jo klart, siger vi, og fortsætter atter i vores vante gænge med at bekymre os og arbejde for økonomisk vækst. Tilgiv. Jo, siger vi, selvfølgelig og fortsætter endnu en gang i vores vanlige uforsonlige gænge.

Vær ydmyg. Jo, siger vi og puster af gammel vane os selv op. Som om intet var hændt. Hvor fejler vi da? Det kan synes åbenbart når det opstilles på denne måde, men det er en anden i det levede liv. Her skal vi aktivt gøre en indsats for at bryde med vanen. For at gøre det modsatte af hvad samfundet prøver at opbygge os til at gøre. Kristus Jesus er visdom fra Gud. At følge i Kristus fodspor er vist. Og måske er det lige netop det der skal til. Måske kan uvante gænge og afmægtighed skærpe vores sans for det egentlige? Det, som vi under vante omstændigheder let overser. Så vi jo ikke bare fortsætter herfra som om intet var hændt. For visdommen oplyser alting, så den afmægtige ikke skal sidde i mørke. Jesus sagde, jeg er verdens lys. Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Visdom er da, som de helligtrekonger, at følge den lille stjernesol. For et liv levet i Jesu fodspor med kærlighed for skabelsen og for vore næste er i sandhed ægte visdom. Wolfgang Amadeus Mozart udtrykte netop dette: Hverken høj intelligens eller fantasi eller begge dele tilsammen skaber geniet. Kærlighed, kærlighed, kærlighed er sjælen i al genialitet. Så lad os følge Jesu fodspor for at tjene Gud Herren og ikke mammon. Da har vi i sandhed fundet visdommen og kan elske vore næste som Gud har elsket os i det han gav os sin enbårne søn. Og for det skal vi huske at sige lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!

Sognepræst Sara Marie Søgaard Jensen
Højmesse i Grathe Kirke